Er du gravid og begynder at tænke på, hvad du har brug for til barnet? Det er en spændende tid, men det kan også være lidt skræmmende. Der er så mange ting at tænke på! I denne artikel vil vi nævne nogle af de vigtigste ting, som du får brug for nu, imens du er gravid, samt når din baby kommer til verden. Hvis du har disse ting klar i god tid, vil det gøre livet meget nemmere, når babyen kommer!
Det, du har brug for nu:
Graviditetspude: En god graviditetspude kan gøre hele forskellen for at få en behagelig nattesøvn, mens du er gravid. Hvilken gravidtetspude skal jeg vælge? Gå efter en, der støtter din mave og ryg, og prøv at finde en med et aftageligt betræk, så du nemt kan vaske den.
Amme-bh’er: Hvis du planlægger at amme, er det en god idé at anskaffe dig et par eller to amme-bh’er. De er specielt designet til at gøre det lettere at amme, og de er som regel også mere behagelige end almindelige bh’er. Husk også ammeindlæg, fordi mælken godt kan løbe til i tide og utide, og det er bare ikke fedt med to våde pletter på blusen.
Graviditetstøj: Dit almindelige tøj passer måske ikke længere så godt som før, nu hvor du er gravid. Du kan investere i nyt ventetøj eller kigge efter brugt tøj for at spare penge. Uanset hvad, så sørg for, at du har et par behagelige sæt tøj, der kan hjælpe dig igennem de næste par måneder.
Det, du skal bruge, når barnet kommer
Barnevogn: En barnevogn er et absolut must, når man har en baby. Her kan bandet sove til middag, imens du går en lang tur og går luftet tankerne. Det giver mulighed for at deltage i arrangementer og meget mere.
Autostol: Du skal bruge en autostol til at tage din baby med hjem fra hospitalet, og du skal også bruge en base til autostolen, hvis du har planer om at bruge den i mere end én bil
Bleer og vådservietter: Du kommer til at bruge mange af dem, så det er godt at have en stor pakke ved hånden. Undgå at købe alt for mange i starten, for du bliver overrasket over, hvor hurtigt barnet vokser og så står du med en masse bleer, der er for små!
Babytøj: Nyfødte børn vokser hurtigt, så det er bedst at købe et par sæt tøj i forskellige størrelser. Du kan altid sælge eller donere det tøj, som dit barn er vokset ud af.
Babyalarm: Babyalarmer er en genial opfindelse for forældre. For det giver en ro i sjælden, når barnet sover, og det ikke ligger og græder i barnevognen nede i gården. Det giver mulighed for at sove til middag imens, eller du kan larme med støvsugeren eller svinge støvkluden.
Sutteflasker: Hvis du har planer om at give flaske, skal du bruge et par sutteflasker og noget modermælkserstatning. Du skal måske også købe en sterilisator, selv om du kan sterilisere flasker i mikrobølgeovnen. Husk, at investerer i en ammepude, som gør det muligt at sidde ordentligt, når barnet skal have mad.